Endnu en opdagelse, der kan tilskrives mit nørderi med min nye blog, er denne nu udgåede øl fra Tuborg.

Tekst fra Carlsbergs hjemmeside:
Lys og højt forgæret øl, der blev lanceret i første halvdel af 1928. Boy Beer, der var i skatteklasse A, solgtes i Afrika og det fjerne Østen. Målet var at gå op imod “Girl Brand” fra St. Pauli bryggeriet i Hamborg. Navnet Boy Beer var uheldigt valgt, idet det kunne tolkes som værende beregnet på det indfødte tjenerpersonale, og det blev taget ud af markedet i februar 1935. Tappet første gang 01-10-1929 - sidste gang 04-09-1931.

Du får mig ikke til at kalde min spade for en spade, uden den havde jeg ikke fået gravet roden til alt ondt op tidligere i dag.

Man behøver ikke nødvendigvis være ærlig for at være troværdig.

Tre tanker fra kolonihaven, der fik mig til at indse, at jeg er blevet ældre.
1. Termoundertøj er fantastisk.
2. Jeg skal have købt en økse.
3. Husk at google "hindbærbusk" når du kommer hjem.

I min jagt på fyldstof til min nye ølblog stødte jeg på Stout Scarab, der nu er blevet min nye drømmebil. Jeg synes den ligner et folkevognsrugbrød, der er blevet omdannet til noget, der skulle bruges som rekvisit i Jens Lyn. Min indre drengerøv synes bare den er herresej.

Normalt er jeg mere afventende og påpasselig før jeg henleder andres opmærksomhed på et af mine projekter, men jeg tror på at dette løbende vil blive opdateret og fuldt til dørs, så derfor denne henledning af opmærksomhed. Jeg har startet en ny blog, der ganske kort skal handle om sort øl. Den vil i højere grad rumme praktiske oplysninger, kombineret med egne tanker og notater, end den vil indeholde analyser af, hvad frugt der måtte være i buketten, og om hvorvidt det er finsk eller engelsk lakrids, der kan smages.

Stovt - En blog om stouts, portere og andre sorte øl.

Min sorte jakke ligger nu i en Nettopose blandt alt det andet skrald. Herfra takker den af efter syv års tro tjeneste, og jeg der skulle have været klædt på til finanskrisen.

Bilradioen stod på min fars valg af kanal, da jeg forleden lånte mine forældres bil for at kunne komme frem og tilbage til tandlægen. Da tandlægen tre kvarter senere havde gjort sit, og jeg efterfølgende gjorde mit for at komme væk derfra, valgte P4 Fyn at spille Peter Belli – Hvis Jeg Nu Var Arbejdsløs, netop som jeg drejede bilnøglen. Sangen, der er en dansk udgave af Tim Hardins If I Were a Carpenter, er over årene blevet fortolket, spillet og indspillet af snart sagt alle, fra Johnny Cash, over Led Zeppelin, til Four Tops. Den engelsksprogede udgave er tekstmæssigt ikke synderligt spændende. Teksten er en blue collar lovesong, hvor det store spørgsmål er om hun vil have ham, og indtage pladsen bag ham når han nu tilhører det arbejdende folk, og vil hun opgive alt sit gods og guld for at føde hans børn. Den danske udgave er straks mere interessant! Teksten er oversat til dansk af Thøger Olesen, der blandt de mange amerikanske tekster han nåede at oversætte, bl.a. stod bag fordanskningen af Shel Silversteins Den Grimmeste Mand I Byen og 25 Minutter Endnu til Poul Dissing. Peter Belli var også aftager til en del af Thøger Olesens oversættelser, eksempelvis Obladi-Oblada, Bli’ Væk Fra Vort Kvarter og altså Hvis Jeg Nu Var Arbejdsløs. I Thøger Olesens udgave, bliver teksten tilføjet et stænk socialrealisme, hvor arbejdsløshed, manden mod systemet, kærlighed og kriminalitet fylder tekstlinjerne. Der var en genkendelsens glæde over at høre nummeret i radioen, ikke at jeg kan mindes at have hørt Peter Bellis danske uoriginal i dette årtusinde, men Baby Woodrose har de sidste par gange jeg har set dem spillet nummeret, Guf fra samme gruppe spillede den også som en del akustiske sæt han gav foran Gutter Islands bod til Radiohuset Rocker i 2006. I 2004 udgav Baby Woodrose en 7" sammen med Peter Belli, hvor b-siden Det Du Kan Li’, var endnu en Thøger Olesen oversættelse, denne gang af Donovan nummeret Hey Gyp, som Peter Belli oprindelig havde udsendt som b-side til Helt Igennem Respektabel tilbage i 1965.

Baby Woodrose – Hvis Jeg Nu Var Arbejdsløs
Guf - Hvis Jeg Nu Var Arbejdsløs (Radiohuset)

26. januar 2009 - Kolding.

Substans.info har fået tilføjet lidt nyt. Niels Fabæks tidsbillede "Sorte pladevendere, smadrede fisk og skvulpende skosværte" er blevet tilføjet i anekdotesektionen, og bandsektionen har fået tilføjet en kort SS-Say biografi.

23. januar 2009 - Rumskib, live på Momentum.

23. januar 2009 - Aerosol, live på Momentum.

K'et er mit første forsøg ud i gadekunsten. Jeg er kørt forbi graffitien et væld af gange, og lader mig hver gang irritere af den. Aldrig, er så endegyldigt. Det er noget, der aldrig vil kunne gøres forbi. Det er definitivt. Det er latterligt, og det ene latterlige postulat, kan vel være lige så godt som det andet, derfor tilgiver denne væg på Rugårdsvej nu al krig.

23. januar 2009 - Munke Mose.

22. januar 2009 - Delvist selvportræt.

21. januar 2009 - Redskabsskuret.

En del af min dag (dramatiseret)

Papiret jeg skriver på, havde jeg med, da jeg for to timer siden kom herop, og allerede nu er det næsten for fugtig til at blækket kan få lov til at trænge ned i det. Døren har godt nok stået åben siden jeg kom, men omvendt er det først nu jeg har taget det ud af tasken. Halvanden time har jeg været i gang heroppe, mit projekt virker uoverskueligt. Jeg måtte klippe noget af hækken, og jeg måtte finde noget at klippe hækken med, for først og fremmest at kunne komme til de bjælker og grene, jeg havde tænkt mig skulle flyttes op i havegangen i dag. Der kan de ligge halvvejs skjult indtil vi kan låne os til en trailer, og ja, en bil. Jeg tør ikke smide det på plænen, selvom det ville være noget nemmere. Dels ved jeg ikke, hvor længe det skal ligge, og om plænen ville tage skade deraf, og dels ved jeg ikke om der sidder nogle emsige mennesker i kolonihaveejerforeningen, der ikke bryder sig om, at der ligger haveaffald frit fremme i folks haver, og skæmmer omgivelserne. Hvem skulle egentlig se det? Her er dødt og trist. Én eneste har jeg set cykle forbi, mens jeg har været her. Ikke at her er egentlig dødtrist, selvom plastikhavevandkanden er det eneste med lidt farve, der kan bryde omgivelsernes væld af vissenbrunt, vissengult, og vissengrønt

Grenene må have hørt til den rod, jeg som det sidste lige har slæbt op i havegangen. Men bjælkerne, der vel egentlig ikke er bjælker (bjælker er et bærende element i en konstruktion), men dog for store til at være brædder, er vel egentlig planker. Plankerne har været brugt til noget. De har været malede, og der stikker stadig søm ud af de fleste af dem i en grad, at jeg priser mig lykkelig for den stivkrampevaccination jeg fik forrige år, da der alligevel skulle stikkes i mig. Kolonihavehuset har næppe haft en længe, men hvor har de så været brugt? Og hvor lang tid er det siden? For de planker, der sammen har været stærke nok til at udgøre en del af et hus, er nu reduceret til råd, og forfald, og husly for bænkebidere og andet kryb jeg ikke havde ventet, at se på denne årstid. Nu ligger de i hvert fald i havegangen og venter. Klar til at blive fjernet sammen bænkebidere, og svamp, og jord, og råd, og rustne søm, så jeg kan overveje næste træk i min plan for at forskønne kærestens kolonihave før forårets komme.

20. januar 2009 - Stenstrup Station.

20. januar 2009 - Svendborgbanen.

20. januar 2009 - Stenstrup Station.

Døden er aflåst - benyt venligst en anden udgang.

Nærved og næsten, må være overskriften for den kommende koncert med P.J. Harvey, der gæster Store Vega 11.maj, for med sig har hun John Parish. Sammen udgiver de 30. marts pladen A Man A Woman Walked By, som opfølger til deres første samarbejde Dancehall At Louse Point fra 1996. Det bliver nærved og næsten fordi jeg virkelig, virkelig gerne vil se P.J. Harvey live, især efter at hun forrige år udgav White Chalk, der endte med at blive årets plade for mig, men på denne tour er det annonceret, at der bliver tourneret med fælles materiale, og her kommer vi musikalsk for langt ud i støjterritorierne til at det falder i min smag. I stedet må jeg nøjes med YouTube klip fra sidst hun gæstede Danmark, og Liga.

Silence - The Devil - White Chalk

2. februar bliver Under For - Apparently All The Same udsendt på cd af Panoptikon, 25år efter at lp'en oprindeligt udkom på Gry Records. Udover den oprindelige lp i en remastered udgave, kan man på cd'en også finde en optagelse af Under Fors koncert i Århus Musikhus, oktober 1983. Ser man bort fra Irma Victoria udgivelserne, så er der ingen tvivl om, at det er Apparantly All The Same, der for mig står som det stærkeste udspil i Martin Halls bagkatalog. 2. februar bliver også Random Hold genudgivet, såvel som det nye album Hospital Cafeterias.

19. januar 2009 - Nøddeknækkere.

Av, ja og fanden er oftere i udbrud end slagbænk og stenmark.

Verdenshjørnerne mangler kant.

16. januar 2009 - Æwler.

16. januar 2009 - Lillian.

16. januar 2009 - Spisebord.

Hvis man vil vide mere om Bonnie "Prince" Billy, så er det interview The New Yorker bragte for en fjorten dages tid siden et godt sted at starte.

I dag gjorde jeg forsøget med model og en udtjent barnevogn, det blev til denne let rodede billedserie.

15. januar 2009 - Støvler.

15. januar 2009 - Fluer.

Forleden dag så jeg Karina ikke langt fra her hvor jeg bor. Der var ingen tvivl, selv på tværs af vejen var hendes stemme stadig genkendelig, og hverken årene eller de ekstra kilo hun grådigt har taget til sig siden dengang kunne skjule, at det var hende. Karina var klassens førende pige, den første til at få bryster, den første, der tog til halbal, den første til kærester, og slyngveninden, hun gik årgangen over os, som endnu en påmindelse om, hvor moden Karina var. Karina er stadig moden af sin alder, nok er hun kun tre uger ældre end mig, men det var hverken en gammel klassekammerat, eller en jævnaldrende jeg så på den anden side af vejen. Det var i stedet en sat kvinde, der stadig er forud for sin alder. Karina må være 40år i dag, måske 45. Ikke af alder, men af udseende, og bedømt ud fra hendes udstråling, også af sind. Kedelig i tøjet, og med et blik, der emmede af kedsomhed. Den slags kedsomhed, der rummer indkøbssedler, praktiske gøremål, rutiner, tv-vaner, og ikke meget andet. Som et muligt bevis på et liv, hvor der intet er tilbage at gå op i, udover det ovenstående. Et liv, hvor man småskændes af kedsomhed, og til tider for at bryde monotonien, selvom emnerne i deres ensartighed for længst selv er blevet monotone. Karina bor åbenbart ikke så langt herfra, men vi er endt meget langt fra hinanden. Vi er muligvis ikke engang jævnaldrende mere.

Det skulle være ganske vist, der udkommer en ny plade med Bonnie "Prince" Billy 17. marts. Ventetiden kan man evt. bruge på at lytte til Wai Notes, der udkom i et begrænset oplag i december 2007, og rummer demoudgaverne af numrene fra The Letting Go.

14. januar 2009 - Strynøgade.

Konservativ, dog ikke politisk.

Jeg var her til aften til et foredrag med titlen "pressefotoet i fortid, nutid og fremtid", der ret beset nok var mest interessant for den stærkt overrepræsenterede ældre del af forsamlingen. Årsagen til foredraget er nu interessant nok i sig selv. For nyligt åbnede hjemmesiden FynskeBilleder.dk, hvor man kan se en del af Fyens Stiftstidendes ældre billedarkiv, der for nogle år siden blev skænket til historisk hus og efterfølgende er blevet noteret, og arkiveret. Det har taget ca. 10 år, at få styr på hovedparten af de 900.000 negativer avisen donerede, og for nylig donerede avisen så yderligere 4.000.000 negativer. Det nedenstående billede stammer fra Tolderlundsvej, der strækker sig en halv kilometers penge i hver retning i forhold til hvor jeg bor. Billedet stammer fra 1952, og viser en grund ved Tolderlundsvej kommunen havde stillet til rådighed for husvogne, jeg kan grundet fraværet af pejlemærker ikke sige, hvor på vejen det er. Det skulle til gengæld være ganske vist, at i den hvide husvogn boede sliber Andersen, hans kone og deres fire børn.

Der er nu nyt på vej med Munck//Johnson, endnu er der ingen udgivelsesdato, til gengæld er der flere livedatoer og en lillebitte smule ny lyd på deres MySpaceside.

13. januar 2009 - Tomme lokaler.

13. januar 2009 - Opvask.

13. januar 2009 - Østergade.

allerede næste år
fylder de første
fra mit årti
40

Egentlig ville jeg have kaldt dig grim, men udløst af et øjebliks høflighed vælger jeg i stedet at påpege, hvor godt mørket klæder dig.

12. januar 2009 - Svendborgbanen.

12. januar 2009 - Svendborg Station.

Han træder hen over liget af et birketræ, vinden har stedt til hvile for fødderne af de andre træer. Under hans fødder knaser de blade, der nu, døde og indtørrede, dækker den ellers bare skovbund. Det eneste tegn på liv, er en bunke fjer, der indtil for nylig har rummet en due, og et dyrespor væk derfra som frosten så længe den varer, vil fastholde i en art rigor mortis. Han kigger rundt, det er ikke kun det han betræder, der er dødt, heller ikke omkring ham er der tegn på liv. Ikke et pip, ikke et kvæk, ikke et øje at se. Forbandede køter. Han skal personligt sende den samme vej som resten af skoven, hvis den ikke snart adlyder hans kald.