Med nyheden om Tindersticks live i Vega d.29. april kan jeg efterhånden ikke se, hvordan det her koncertår skal kunne forbedres yderligere.

021108 Odense Bybusser

Min fødselsdag bliver i år holdt i Parken, hvor R.E.M. netop er annonceret til at spille på dagen (6.september). De tre gange jeg har hidtil har set dem, har ligget i begge ender af skalaen, med koncerten i Horsens som bedste oplevelse og koncerten i Forum et par måneder tidligere som modpol. Heldigvis blev det til dels opvejet af The Thrills, der spillede en mere end veloplagt opvarmningskoncert. R.E.M.s koncert på den sidste Midtfyns Festival er uden tvivl den vådeste koncert jeg har oplevet.

Mulig titel
Jantes Inferno

021008 Kasmose

021008 Strib

We look younger than we feel
And older than we are
Now nobody's funny
No god, they took our fashion week
That's a real bad thing
Cause we have scars to cover

Now I forget how to think
So crack my skull
Rearrange me
..

National - It Never Happened

Jeg ville uden at have hørt en tone fra The Storm gerne have skrevet under på at det ikke var noget for mig. Alligevel gik jeg linen ud i dag og hørte pladen fra ende til anden, for trods alt at kunne mønstre en holdning til dk's pt mest omtalte udgivelse. Mere end noget andet faldt mine tanker i retning af Roxettes sen 80'er powerballader, samme uddaterede produktion og en lyd så kunstigt oppustet som en hamburgerryg.

Alligevel er jeg sært fascineret af at pladen har fået lov at løbe hele linen ud uden at nogen har sagt stop. Havde det været en lille mellemspiller, et hyggeprojekt ægtefolk imellem - så fair nok. Men! Rygterne om dk's hidtil dyreste pladeproduktion sat op imod det færdige resultat er et mismatch af dimensioner og et projekt af denne størrelse kan ikke afskrives som noget de har lavet for deres egen skyld, men hvem så. Pigerne der købte Swan Lee? Mews teenagepublikum? Hvem? Jeg ser ikke at projektet skulle kunne sælge på andet end hvad end starfaktor de to måtte have, hvad publikum, presse og pladeselskab nok må indse ikke helt rækker til at indfri de oprindelige forventninger til projektet.

Mit bud er at The Storm går ud af 2008 som det nye Dé Film.

Dagens gerning, årets første. Kunne ikke mærke mine fingre da jeg var færdig med at rense den ude ved søen. Glemte af samme grund at veje den, men gætter på 1,2kg. Den kæmpede ganske bravt og langt bravere end jeg ville have gjort, havde det været mig, der havde opholdt mig i det pissefuckingkolde vand. Dog måtte den indse, at alle kæmper forgæves mod Martin, hans 7-fods stang, hans tunge jernrør og hans skarpe kniv. Det bedste ved det hele var dog, at jeg virkelig, virkelig, virkelig havde lyst til at slå noget eller nogen ihjel da jeg vågnede i morges.

Min plan for at tjene penge på kunsten, er at opkøbe partier af uddaterede solbriller og sælge dem videre til aspirerende kunstnere som sortsyn.

Mulige alternativer til godt nyt

Intet nyt er..
..intet nyt
..dårlig research
..lig med alt ved det gamle
..også forsidehistorie i dag
..et dårligt udgangspunkt for en meningsfyldt samtale mellem to mennesker, der i forvejen ikke har det store at snakke om
..det nye sort
..

I anledning af den kommende uges koncert, er her min første erindring om mit relativt sent startede forhold til Cure.

Da Bloodflowers i 2000 udkom, fik vi i Stereo Studio en promo et par uger før. Denne landede en torsdag, en torsdag der ikke helt var som andre torsdage. Klokken 19 skulle Mette helst ringe på døren. Mette havde jeg mødt på det lokale diskotek den foregående lørdag og efterfølgende snakket med i et par timer uden at det var blevet til andet end det og så hendes telefonnummer på en lap papir, der dog ikke var kommet i brug da hun selv troppede op i butikken om mandagen. Middag, torsdag, kl. 19.00, hos mig.

Jeg var dengang ikke den ladiesman jeg så senere heller ikke er blevet til, men uden tøven tør jeg godt erklære, at mit forhold til det andet køn er noget mere afslappet i dag end det var dengang. Missionen var at lave mad til Mette og Mette var ganske sød, så der for skulle det gøres rigtigt. Hovedretten var ikke problemet, men helst skulle der også flettes noget dessert ind, uden at det virkede som suppe, steg og is opstillingen. Cognacmilkshakes blev løsningen, men til cognacmilkshakes kræves chokoladeis uden så meget andet end chokoladeis i. Hvad der åbenbart ikke var så let at finde. Ærinde, på ærinde, på ærinde blev løbet indtil min chef gav op og sendte mig tidligt hjem, da min arbejdsindsats alligevel lod en del at ønske den dag. Min frokost var også blevet kvittet og morgenmad var jeg aldrig kommet så langt som at tænke på.

Klokken halv fem havde jeg alle ingredienser på plads og klokken fem var alt der kunne forberedes, forberedt. Tilbage var kun at læse avisen og se på at vinen iltede, en proces der så vidt huskes fremskyndes hvis toppen er taget af flasken. Halv syv kunne der ikke tages mere af flasken. Læsestoffet var udtømt og der skulle skiftes plade. Bloodflowers kom på og der blev skruet væsentligt op. Ti minutter senere gik jeg ud og genopfriskede deodoranten, satte håret (igen) og da jeg nu alligevel var på toilettet kunne jeg lige så godt bruge faciliteterne til deres egentlige formål.

Panikken satte ind da Mette ti minutter for tidligt ringede på min dør. Bloodflowers kørte højlydt og mine bukser var placeret nede omkring mine ankler. Da jeg kort efter meget forvirret åbnede døren måtte jeg indse, at jeg var alt andet end ædru. Jeg bød hende velkommen og undskyldte mig med det samme, så jeg kunne komme ud og lufte ud på badeværelset og tæve kummen med toiletbørsten.

Heldigvis var hun i bil, så den anden åbnede flaske fik jeg også mere eller mindre også fornøjelsen af selv. Læg dertil desserten og et absolut fravær af hvad end kemi, der måtte have været den lørdag nat. I løbet af aftenen kom det frem, at vi absolut intet havde til fælles og at Mette i øvrigt var Jehovas Vidne. Da hun tidligere end nogen af os nok havde forestillet smuttede igen, valgte jeg logisk nok at åbne aftenens tredje flaske rødvin og høre Bloodflowers igen.

Jeg mener at kunne huske, at jeg mødte et par timer for sent dagen efter.

endelig afslag
endelig afgjort
endelig afskrevet
endelig afklaring

Ugens klumme.

Hun er min hjemstavnsvise, du var mit Chelsea Hotel.
-----
Jeg forudser min bogdebut vinder de sure rønnebær.

Jeg holder fast i min strategi på Kiva.org og låner stadig udelukkende penge ud til kvinder for på den måde måske at kunne bidrage til mere ligestilling i udviklingslandene. Efter i dag er der nu en butiksindehaver i Indonesien og en griseavler i Vietnam, der hver skylder mig 25$.

020308 Nyborg

020308 Nyborg

Nattens første film.
Nattens anden film.

Nattens film.

013108 Stuevæg

Er man hip, hvis man vinder en Steppeulv?

Aftenens film.

Ny plade fra Tindersticks 28. april

Introduction
Yesterdays Tomorrows
The Flicker Of A Little Girl
Come Feel The Sun
E-Type
The Other Side Of The World
The Organist Entertains
The Hungry Saw
Mother Dear

Denne uges klumme.

Oh how you hated me
For all the times I was right
And how seldom you layed with me
You'd rather be gloomy all night

And you held me tied down
You held me tied down for weeks
When I wanted to lie down
You wanted to put me to sleep

I couldn’t keep us afloat
And you’d probably rather drown
So I hit you, slit your throat
And buried you in our back lawn

Just so I could be the last man you never loved

The Sum Of All Girlfriends Blues

Glem alt om en sød ventetid, her tirsdag i ugen, svaret skulle falde i starten af.

Den nylige BBC4 dokumentar Parallel Worlds, Parallel Lives om Mark Oliver Everett og hans forhold til faderen, videnskabsmanden Hugh Everett III kan nu findes på youtube, fordelt i syv dele.

I - II - III - IV - V - VI - VII

-Håndbold
-Hestepiger
-Hundeejere
-Herpes
..og en ekskæreste, der skal forblive anonym

gode ting starter sjældent med "h".

012708 Fra nabolaget.

jo, jeg husker dig vel fra et lavprishotel
mindes din stemme fra receptionen
hvor du gav dig tid, til at tage tidligt fri
og give mig morgenvækning personligt

påbegyndt rødvinsoversættelse af Chelsea Hotel #2

012708 - Måle Strand

jeg smider tøjlerne
og kaster håndklædet i ringen
i én og samme bevægelse

Sober, life is a prison - Shitfaced, it is a blessing
Sober, nobody wants you - Shitfaced, they're all undressing
Sober, it's ever darker - Shitfaced, the moon is nearer
Sober, you're old and ugly - Shitfaced, who needs a mirror?
Sober, you're a Cro-Magnon - Shitfaced, you're very clever
Sober, you never should be - Shitfaced, now and forever!

I gotta get too drunk to dream 'cause dreaming only makes me blue
I gotta get too drunk to dream because I only dream of you

I gotta get too pissed to miss you or I'll never get to sleep
I gotta drink wine not to pine for you and god knows that ain't cheap

I know you think I'm insane I know it's not appealing
But til I'm feeling no pain guess what I'll be feeling?

I gotta get too fried to cry, or I'll be crying all night long
I gotta get too high to sigh oh my god where did I go wrong?

So why do I get plastered? and why am I so lonely?
It's you, you heartless bastard you're my one and only!

I gotta get too pissed to miss you or I'll never get to sleep
I gotta drink wine not to pine for you
And god knows that ain't cheap
And god knows that ain't cheap!

Magnetic Fields - Too Drunk To Dream
(kan hentes her)

Kasseret indledning

Jeg er nok mere blæst end belæst. Guderne skal vide, at jeg i mit voksne liv har trukket flere branderter i land, end jeg har trawlet bøger igennem.

Hvis man kan få sit speciale i Information, så kan jeg vel også godt tillade mig at omskrive mine lektier til denne uges klumme.

Selvfølgelig burde jeg have været krediteret for de håndklap, jeg sammen med resten af publikum arytmisk leverede mellem numrene dengang radiohuset rockede i 2006, men nej. Coveret levner ellers rigeligt med plads til navns nævnelse på hver eneste tilstedeværende, der den lørdag i april var krøbet ind i radiohusets studie 3. Koncerten blev hørt med stadigt blødende ører, selv om det var en time siden vi havde forladt Untamed og studie 5. Jeg holder stædigt fast i at Camilla Munck er danmarks fineste sangstemme og den dag var ingen undtagelse. Nu kan et udpluk på 4 numre høres på vinyl og såvel Munck//Johnson som Untamed og hvad der ellers spillede op på dagen, kan høres i deres helhed her. Vi hørte kun de to koncerter på Rosenørns Allé den dag, efterfølgende skråede vi over vejen og tog metroen til Amager og Amager Bio hvor p.t. koncertaktuelle Iron & Wine og et Calexico i dårlig dagsform gav koncert.

Rygtet siger: Portishead, K.B. Hallen 04.04.08.

Roseland N.Y.C. 24.07.97
1. Humming 2. Cowboys 3. All Mine 4. Mysterons 5. Only You
6. Half Day Closing 7. Over 8. Glory Box 9. Sour Times 10. Roads 11. Strangers

- Are you married?
- Am I not a man? And is not a man stupid? I'm a man. So I married. Wife, children, house, everything. The full catastrophe!

Fra Zorba The Greek

Efter at jeg til aften har krydstjekket anmeldelsessektionen i det seneste Uncut med lydklip og bider fra Myspace, må konklusionen være, at Dawn Landes er det bedste bud på det næste store. På tour med Midlake, udgivet på Fargo, samarbejde med Hem, Ryan Adams m.m. og sød som sukker at se på, på papiret lover hun godt. Hendes myspaceside indikerer, at det er på det seneste album Fireproof guldet skal findes - Picture Show skramler og stener lystigt derudad, mens Bodyguard fra samme plade er lidt for meget og alligevel lidt for lidt og så alligevel ikke. Det der for alvor fanger mig, er dog hendes bluegrassudgave af Peter, Bjorn & Johns Young Folks, der til trods for at være yderst tro mod forlægget langt overgår den. Skulle man vælge at bestille Fireproof direkte fra Fargo, kan man passende tage den seneste Innocence Mission udgivelse We Walked In Song med i samme pakke. Dels har de tidligere gjort det godt, dels glæder jeg mig selv til at lægge øre til We Walked In Song og dels fordi det kan bruges som undskyldning til at anbefale et lyt til deres udgave af John Denvers Follow Me.

Kloster

For at forstå hvad Odense Teaters logo udspringer af, skal man vende sig mod den græske historie. Enhver vil kunne nikke genkendende til den smilende og den triste maske, der mere end noget andet står som symbolet på teateret. Maskerne tjente oprindeligt en praktisk funktion, der tillod skuespilleren at skifte flere roller i løbet af en opførsel. Nu symboliserer maskerne henholdsvis Melpomene og Thalia, døtre af Zeus og Mnemosyne. De udgjorde sammen med deres syv søstre de ni muser, hvor Melpomene var muse for tragedien og Thalia muse for komedien. Odense Teaters logo er en sammensmeltning af netop de to. Logoet blev designet af den danske matematiker, digter, forfatter, opfinder m.m. Piet Hein. Det er næppe et tilfælde at logoet er kommet til at se ud som det gør. Piet Hein er udover sine gruk, nok mest kendt for superellipsen. Superellipsen udsprang af spørgsmålet, hvilken geometrisk form imellem rektanglet og ellipsen er den smukkeste. Svaret blev superellipsen, der blev defineret ud fra et gentageligt matematisk princip. Logoet er en sammensmeltning af to superellipser, der går ind over hinanden. Spillet mellem tragedien og komedien formår Piet Hein at samle i ét udtryk, hvor smilet og det triste går ud af samme streg. Igen er det næppe et tilfælde at resultatet endte med at se sådan ud, at han så at sige bygger en bro over en uforenelig kløft. Tidligere i sin karriere både skrev og foredragsholdt han om kulturkløften mellem teknoterne og kultisterne, to begreber han selv var manden bag. Kort beskrevet kunne kultisterne udtrykke sig, men havde ikke noget at udtrykke, hvor teknoterne havde noget at udtrykke, men ikke evnen til at gøre. Med dette gamle paradoks i mente synes det naturligt, at han nu hvor muligheden foreligger, i logoet forener det uforenelige. (uddrag af nylig opgave)

"At have hund når man bor i byen, er at indrømme at ens desperation efter selskab overskrider ydmygelsen ved at samle lort op." Frit oversat efter Demetri Martin, der mere levende og på sit eget sprog kan ses her, her og her.

Denne uges klumme.

Jeg har pillet Heart & Soul ned fra hylden og lytter i de her dage til fortidens p.t. hippeste sortsyn, mens jeg overvejer om jeg tør tage alle de rosende ord for gode varer og gå ind og se Control. Jeg har en teori om at film forfladiger historien, hvis man kender den for godt. Af samme grund har jeg aldrig set Walk The Line. For kan den andet end fremstå mangelfuld og udvandet i forhold til selvbiografien Cash? Men måske jeg skulle lade tvivlen komme Control tilgode. Indtil jeg finder ud af det, burde jeg måske dvæle lidt ved det Anton Corbijn tidligere har lavet for og med Joy Division, han fotograferede gruppen dengang og lavede år senere en ikonisk video til Atmosphere. Under alle omstændigheder bør jeg nok få læst det sidste af weekendenavisernes massive omtale af filmen og krydse mine fingre for, at Control får samme effekt på pladekøberne som Walk The Line gjorde. Villakvarter efter villakvarter, der genlyder af en tristesse og et sortsyn, der er til at holde ud at høre på, i stedet for Radio2, Go' Aften Danmark og al den forbandede snak om friværdi.
Ps: jeg mistænker coverbilledet til Heart & Soul at være taget fra denne fantastiske tv-optagelse af Transmission og She's Lost Control, der begge står ud som klare personlige favoritter i Joy Divisions katalog.

Dorothea Lange

Dagens film.

Jeg tager sorgerne på forskud for ikke at gemme til i morgen, hvad der kan bekymre mig i dag. Det er jeg nødt til, hvis jeg skal nå dem alle.
---
Jeg går mine bekymringer i møde med fremstrakt hånd, så vi ikke er fremmede for hinanden den dag vi ses igen.

Dagens film.

Ugens klumme.

Hørt ved frisøren i dag..

- Hvad nytter det at få topkarakterer, når hun ikke engang kan skrælle et æble?

og lidt senere..

- Hun stjal ham på hans 1-års fødselsdag, men nu ser jeg ham da engang i mellem.

og et lidt senere igen..

- 54 år og ikke en sygedag. Lægen sagde det max tog 20 sekunder. Så nu står der 32 flyttekasser med hans ting i min lejlighed og jeg er flyttet hjem til min mor, men jeg er ikke kræsen.

Trailer:
Et nyt år, men samme gamle sortsyn - årets første klumme undervejs.

Hun bar en hæmsko str. 43 med bred vrist.

010408 Dampmøllen Victoria, Odense Havn.

010408 Fynsværket

Nattens anden film.

Nattens film.

Umiddelbare mål for 2008.
- Skrive og få trykt læserbrev i en avis.
- Lave ny udgivelse med Tryghed & Tristesse.
- I en eller anden forbindelse få brugt et af mine billeder (udover den kommede Klosterplade).

Sidste lørdags film.

Det entydigt positive og det perfekte kan man ikke bygge videre på. Det er blindgyder man ikke skal gå ned af.